WORKSHOPS

Dette tilbyder jeg

Jeg tilbyder workshops for børn og unge mellem 9 og 17 år.

Fælles for mine workshops er, at børn og unge udforsker IT-kreativitet (som jeg kalder det). Nemlig at bringe noget til live på skærmen.
Jeg skaber en engagerende stemning, så deltagerne kan tage hjem med et smil på læben over en fed oplevelse. Der kræves ikke nogen forhåndsviden for at være med på nogle af mine workshops.

Spiludvikling

Spiludvikling er blevet et hit blandt børn og unge.
Spilpatruljen tilbyder en lærerig og sjov workshop i netop dette. Deltagerne får brugt deres fantasi, og samtidig får de styrket deres logiske sans. Der arbejdes i grupper på 3-4 om én computer, så deltagerne også får glæde af at udveksle idéer med hinanden og være sammen om et lille projekt.

Vi arbejder med programmet Scratch, som er et gratis program, som man nemt kan tilgå online. Du skal derfor ikke bekymre dig om at skulle installere programmer på computerne.

Animation

At bringe et billede til live på skærmen er en enormt sjov og kreativ oplevelse.

På denne workshop får deltagerne glæde af at skabe liv i deres egne figurer og baggrunde. Vi får karakterer, objekter og baggrunde til at bevæge sig i alle mulige afskygninger. Der arbejdes i grupper på 3-4 om én computer, så deltagerne også får glæde af at udveksle idéer med hinanden og være sammen om et lille projekt.

Vi arbejder med programmet Scratch, som er et gratis program, som man nemt kan tilgå online. Du skal derfor ikke bekymre dig om at skulle installere programmer på computerne.

Når workshoppen når sin ende, har børnene lavet en animation, enten i form af et digitalt postkort eller en lille film – alt er muligt, og kun fantasien sætter grænser.

Karakterdesign

På denne workshop lærer børnene at designe deres egen karakter – enten til spil eller tegnefilm.

Jeg introducerer børnene til teknikker og principper i, hvordan vi afkoder en karakter ud fra dens udseende.

Vi arbejder helt simpelt med blyant og papir, og Spilpatruljen medbringer masser af tegninger til inspiration af karakterer.

Når workshoppen når sin ende, har børnene tegnet en eller måske flere karakterer, der interagerer med hinanden.

Konkurrencer

Lejlighedsvis afholder jeg en konkurrence i løbet af workshoppen, som jeg melder ud til deltagerne fra start. Udfordringen kan f.eks. være at lave den bedste påske- eller Halloween-animation/spil, alt efter, hvad der er aktuelt.

Vinderne får en præmie i form af et Spilpatruljen-diplom og en manual til Scratch (det program, som de bruger til at lave deres animation/spil). Hvis I er et bibliotek, kan I også sponsorere en præmie.

Jeg ser gang på gang at konkurrencer er en fantastisk måde at engagere børnene på og give dem en sjov og uforglemmelig oplevelse.

Praktisk info

Varighed

3 timer

Deltagerloft

15 deltagere

(evt. mindre pga. Covid-19)

Pris

3000 kr. + transportomkostninger og moms

Aldersgruppe

Spiludvikling: 9-13 år
Animation og karakterdesign: 13-17 år

Workshoppens forløb

  1. Intro til workshop og programmet Scratch

  2. Inddeling af grupper på 3-4 hver – herefter arbejde på spil/animation med hjælp fra mig (kan justeres pga. Covid-19)

  3. Pause på 30 minutter, hvor deltagerne skal ud og have frisk luft

  4. Arbejd videre på spil / animation

  5. Færdiggørelse og fremvisning af spil / animation

Dette står jeg for...

  • At Scratch er på PC’erne (kræver ingen installation)
  • Selve workshoppen – selvfølgelig
  • Materialer til reklame – flyers, posters og hjemmesidetekst, hvis du ønsker det.

Dette står I for...

  • HDMI-stik med lyd og projektor til præsentation
  • Mad/snacks til deltagerne og underviserne i pausen
  • En computer pr. gruppe med tilhørende mus og høretelefoner – dvs. max 5 computere

Interesseret?

Er du interesseret i mine workshops? Så bestil en workshop forneden. Bestillingen er ikke bindende. Jeg sender dig en bekræftelse på bestillingen og en kontrakt, som du skal underskrive, og først her er bookingen bindende.

Du kan også kontakte mig, hvis du vil booke workshoppen fysisk over et møde med os, eller har spørgsmål.

Spilpatruljen v/ Teresa Madariaga
Skanderborgvej 213, 1.
8260 Viby J